56 16 95 25 40 10 95 25 | 31 16 76 25 info@dtl-pulverlakering.dk
Med pulverlakering gives der uanet muligheder i farver og metallic farver samt struktur pulver der giver deres emner en meget flot overflade.
Pulverlakering er en optimal metode til overfladebehandling og chromatering af aluminium og stål, som udsættes for for stærke klimatiske eller mekanisk påvirkninger, hvor der samtidig ønskes en dekorativ overflade, i en og samme arbejdsgang.
DTL Pulverlakering kan lakere i mange korrosionsklasser, op til højeste klasse C5.
Metoden med pulverlakering adskiller sig væsentligt fra traditionel vådlakering, både som materiale i selve påføringsprocessen samt i egenskaberne i den færdige overflade.
Vi tilbyder pulverlakering ved brug af alle almindelige kendte pulverlakeringstyper til såvel indendørs som udendørs brug, samt til specielt modstandsdygtige formål, alt efter hvilke egenskaber overfladebehandlingen med pulverlakering kræver.
Processen
Processen foregår ved, at pulverpartiklerne oplades til plus pol, når de blæses ud gennem pulverpistolerne, – og da conveyor systemet har minuspol, vil pulverartiklerne hæfte sig ved emnerne nøjagtig som en magnet vil hæfte sig til stål. Lagtykkelsen vil som standard ligge fra 70–120 my.
Derefter opvarmes emnet til ca. 180- 200°, som medfører en termoreaktion mellem lakkens komponenter. Herved dannes et stærkt molekylært netværk i pulverlakeringen, der er meget modstandsdygtigt overfor selv skrappe kemikalier, stærk opvarmning eller nedkøling.
DTL Pulverlakering lakerer i alle standard RAL-farver, samt NCS farver, antigrafitti pulver, strukturer m.m. Vi har også mulighed for igennem vores pulverleverandører at hjemtage og producere specielle farver. Stort set alt er muligt med pulverlakering.
Max. emne størrelse 6000*2100*1650 mm.